Henrik Ibsens skrifter

I håb om at herr greven siden ​verdensudstillingens tid har bevaret mig en liden plads i Deres velvillige erindring, er jeg herved så fri at henvende mig til ​det kgl: gesandtskab med bøn om officiel assistence til at få den i indlagte uforseglede brev oversendte ​kvittering honoreret. Dertil behøver jeg nemlig ifølge reglementet «ein amtlich bescheinigtes Lebenszeugniss» og anholder derfor ærbødigst om at kvitteringen må fra

Faksimile

det kgl: gesandtskab blive ​bilagt med en bevidnelse om at jeg befinder mig ilive.

Dette er vistnok intet diplomatisk anliggende, men da vi, mig bekendt, ikke har nogen officiel repræsentation hersteds og jeg ikke kan henvende mig til ​ vor generalkonsul i Wien, for hvem jeg er ubekendt, vover jeg at håbe på tilgivelse for den ulejlighed jeg denne gang er nødt til at forvolde det kgl. gesandtskab.

Med forsikringen om min udmærkede højagtelse tegner jeg mig herr grevens